Stress
Effektiv stresshåndtering
Hvad er stress?
Hvad er symptomerne på stress?
Fysiologiske Symptomer
- Hjertebanken
- Hovedpine
- Svedeture
- Indre uro
- Mavesmerter
- Appetitløshed
- Hyppige infektioner
- Forværring af kronisk sygdom (fx psoriasis, sukkersyge)
- Smerter
- Trykken for brystet
- Svimmelhed
Psykiske Symptomer
- Ulyst
- Træthed
- Hukommelsesbesvær
- Koncentrationsbesvær
- Rastløshed
- Nedsat/dårligt humør
- Tankemylder, bekymringer
- Manglende overskud
- Grådlabilitet
Adfærdsmæssige Symptomer
- Søvnproblemer
- Mangel på engagement
- Aggressivitet
- Irritabilitet
- Ubeslutsomhed
- Øget brug af stimulanser (fx kaffe, cigaretter, alkohol)
- Øget sygefravær
- Ændrede kostvaner
- Nedsat handlekraft
- Glemsomhed
- Fraværende
- Manglende overblik
Årsager til stress
Lær mere om compassion og angst
Hvis du gerne vil lære mere om, hvordan compassion kan hjælpe dig med at håndtere angsten og tage de første skridt i retningen af at håndtere din angst, så inviterer jeg dig til at deltage i mit minikursus. Det eneste det kræver er din e-mail. Kurset er færdig i januar 2024, og du modtager derfor ikke kurset med det samme.
Kurset indeholder:
- En intro til compassion. Hvad er compassion og hvordan kan det hjælpe med at håndtere angst?
- Konkrete redskaber til at begynde at håndtere angst ved at forstå de 3 følelsessystemer.
- Beroligende aktiviteter til at skabe ro og mindske angst og selvkritiske tanker
Du tilmelder dig samtidig mit nyhedsbrev, som du til enhver tid kan framelde dig igen.
Behandling af stress med Compassion Fokuseret Terapi
Compassion Fokuseret Terapi (CFT) tilbyder en unik tilgang til behandling af stress ved at fremme evnen til medfølelse over for sig selv og andre. Dette terapeutiske fokus hjælper med at tackle de dybereliggende årsager til stress, som ofte bunder i hård selvkritik eller frygten for andres kritik og en indre kamp med egne følelser og tanker som ofte kommer oven i de ydre belastninger der er årsag til stressen. Denne hårde indre kamp gør det svært for os at sige fra og at sænke kravene til os selv, og derved kommer vi til at holde fast i at leve i en stresstilstand. Ud over en venlig og omsorgsfuld tilgang til os selv og andre, så arbejder vi i Compassion Fokuseret Terapi også med at udvikle styrke og mod til at tage de svære beslutninger der skal til for at kunne få det bedre, herunder at sætte grænser og sige nej, når det vil være hjælpsomt.
Ved at lære at møde disse indre selvkritik og frygten for andres kritik med medfølelse og forståelse, kan vi reducere stress og fremme en følelse af indre ro og afspændthed.
Behandlingen begynder ofte med at vi udforsker dine ydre belastninger samt indre forhold til dig selv og dine eventuelle selvkritiske tanker. Jeg hjælper dig med at bemærke den indre kritiker samt hvordan du kan imødegå den og bringe den indre kritiker til ro igen, så den ikke konstant aktiverer dit trusselssystem. Dette gør vi bl.a. gennem øvelser, der styrker din evne til ro og indre styrke og selvomsorg. Vi arbejder bl.a. med åndedrætsøvelser, visualiseringer og en indre omsorgsfulde stemme for at støtte dig i terapien til at finde en mere rolig måde at være i din hverdag på. Vi bruger øvelserne både som øvelser du kan bruge i hverdagen, men også som vi kan bruge i terapien til adressere den evt. selvkritik og frygt for andres kritik.
Ved at integrere øvelser, der fremmer medfølelse, både over for os selv og andre, tilbyder CFT en dybdegående tilgang til stressreduktion. Dette kan være særligt effektivt for personer, der oplever stress relateret til selvkritik, skyldfølelse eller skam. Ved at opbygge et mere omsorgsfuldt forhold til os selv, kan vi finde nye måder at forholde os til stress på, som ikke kun reducerer symptomerne på kort sigt, men også bidrager til langsigtede ændringer i hvordan vi håndterer livets udfordringer.