Compassion Kursus
8 ugers forløb
Lær at bruge compassion til at håndtere angst og andre svære følelser, og få redskaber til at slippe selvkritik
Evidensbaserede værktøjer til at håndtere angst
Compassion er at kunne se angsten og svære følelser lidt udefra, og at kunne møde den med styrke og mod og et ønske om at kunne være hjælpsom og støttende over for sig selv. I løbet af 8 uger lærer du, hvordan du bruger compassion til at reducere selvkritik og finde styrken til at håndtere angst, stress og andre svære følelser.
Du lærer hvordan din hjerne helt automatisk bliver fanget i et spind af svære tanker og følelser, og hvordan du får viklet dig ud af det spind og skaber mental balance, så du kan håndtere din angst – og ikke bliver overvældet og styret af den.
Derfor skal du med
Compassion har vist sig at være meget effektivt når vi skal lære at håndtere angst, skam, selvkritik og andre svære følelser. Og det er måske ikke så mærkeligt.
Når vi skal lære at håndtere angsten, så får vi brug for at udvikle vores egen indre styrke og mod. Vi har brug for styrken og modet til at kunne blive med angsten og os selv. Så vi kan berolige os selv, og samtidig udfordre os selv ved at gøre det vi måske normalt undgå pga. angst. Meget ofte opdager vi enten ikke angsten. I stedet prøver vi at skubbe den væk eller ignorere den. Eller også bliver vi måske vrede og frustrerede på os selv. Ligesom hvis et andet menneske skælder os ud eller virker truende, så har vores egen indre vrede og frustration det også med at forværre vores angst.
For at kunne udfordre angsten og arbejde konstruktivt med den, vil det altså være hjælpsomt at udvikle self-compassion. Vi lærer at være vores egen bedste ven. Forstående, hjælpsom, opmuntrende og omsorgsfuld.
Det er blandt andet det, du lærer på mit 8 ugers kursus.
Kurset er skabt til dig der mærker angsten i hverdagen. Uanset om det er en let bekymring i nogle situationer eller du har oplevet at få et angstanfald. Det er også til dig, der kæmper med selvkritik, stress, skam eller andre svære følelser.
Hvis du kan svare ja til blot ét af følgende spørgsmål, vil kurset være noget for dig:
- Har du symptomer på angst?
- Har du tendens til bekymring?
- Har du haft angstanfald?
- Er du meget selvkritisk?
- Behandler du dig selv hårdere, end du behandler andre?
- Har du nogle gange svært ved at forstå og håndtere svære følelser (fx stress, angst eller skam)?
Sådan foregår kurset
Praktiske oplysninger:
Kurset varer 8 uger og starter næste gang: kommer senere
Vi mødes hver tirsdag fra 16-18.30 på adressen: kommer senere
Til kursusgangene veksler vi mellem kortere oplæg og oplevelsesorienterede øvelser i trygge omgivelser.
Du vil bl.a. lære:
- Hvordan mindfulness kan hjælpe dig med at ændre dit forhold til bekymringer og de kropslige angstsymptomer.
- Hvordan du kan bruge åndedrættet til at berolige din krop og dit sind.
- Hvordan du kan opbygge compassion for dig selv og andre.
- Hvordan du kan bruge compassion til at håndtere selvkritik og svære følelser.
- Hvordan du kan håndtere din angst.
Mellem hver session opfordres du til at træne de ting vi har lært i 10-20 min. om dagen.
Derfor er self-compassion hjælpsomt
“Er self-compassion ikke at være svag og at springe over hvor gærdet er lavest?”
Det er en af de mest almindelige misforståelser ved compassion. Men forskningen har vist, at det modsatte er tilfældet – at jo mere compassion, du har med dig selv, desto større er tilbøjeligheden til at se svære følelser i øjnene og håndtere dem på en konstruktiv måde.
På den måde er compassion både effektivt og en hjælpsom måde at forholde os til os selv og andre på for at skabe mental trivsel og balance, og som et værktøj til at håndtere svære følelser som angst.
Hvad siger tidligere deltagere?
Din underviser
Hej, jeg hedder Thomas. Jeg er autoriseret psykolog med speciale i Compassion Fokuseret Terapi, og jeg har mange års erfaring med Kognitiv Adfærdsterapi og mindfulness. Jeg har arbejdet med angst og andre psykiske vanskeligheder gennem mange år både i psykiatrien, i frivillige organisationer og i privat praksis.
Jeg har mødt mange, der ligesom dig kæmper med angst, selvkritik, skam og andre meget svære følelser.
Jeg har set hvordan Compassion Fokuseret Terapi og mindfulness har hjulpet rigtigt mange af mine klienter gennem tiden. Derfor er jeg også sikker på at det vil kunne hjælpe dig.
Jeg ved at det at kræver mod at få hjælp, og jeg vil gøre mit bedste for at det bliver en tryg rejse for dig.
Jeg har set hvordan Compassion Fokuseret Terapi og mindfulness har hjulpet rigtigt mange af mine klienter gennem tiden. Derfor er jeg også sikker på at det vil kunne hjælpe dig.
Jeg ved at det at kræver mod at få hjælp, og jeg vil gøre mit bedste for at det bliver en tryg rejse for dig.
Jeg har set hvordan Compassion Fokuseret Terapi og mindfulness har hjulpet rigtigt mange af mine klienter gennem tiden. Derfor er jeg også sikker på at det vil kunne hjælpe dig.
Jeg ved at det at kræver mod at få hjælp, og jeg vil gøre mit bedste for at det bliver en tryg rejse for dig.
Hvad indeholder kurset? Se her indholdet for hver enkelt uge
Vi har alle en lumsk hjerne
- Hvad er compassion? Og hvad er det ikke?
- Hvordan vores hjernes design gør, at vi nemt bliver fanget ind i bekymringer, selvkritik og angst
- Hvordan mindfulness kan hjælpe os, når vi kæmper med angst og andre svære følelser
Vores 3 følelsessystemer
- Forstå de tre følelsessystemer, og hvordan de kan komme ud af balance
- Hvordan vi kan finde styrke og mod ved at bruge kroppen
- Hvordan vi kan finde ro med åndedrættet
- Hvordan vi med vores forestillingsevne kan finde tryghed i ethvert øjeblik
Udvikling af compassion-delen af dig
- Find ud af hvilke compassion kvaliteter der kan hjælpe dig med at håndtere din angst
- Få kontakt med en del af dig, hvorfra du kan håndtere angst og svære følelser med forståelse, mod og omsorg
At være dit compassion selv – compassion til andre
- Hvordan du håndtere bekymringer, blokeringer og modstand mod compassion for andre
- Hvordan compassion for andre også kan hjælpe dig med at håndtere din egen angst
- Hvordan du styrker din omsorg for andre
At modtage compassion fra andre
- Hvordan du håndterer blokeringer mod compassion fra andre
- Hvordan du udvikler en compassion figur som altid er der for dig
- Hvordan du kan bruge din compassion figur til at håndtere angst, selvkritik og andre svære følelser
Self-compassion
- Hvordan du kan træne compassion for dig selv
- Hvordan du kan finde compassion for dig selv, selvom du har travlt i hverdagen
- Hvordan du kan bruge compassion brevskrivning til at håndtere svære følelser og selvkritik
At rette compassion sindet mod din selvkritiker
- Lær at forberede dig selv til en svær situation med compassion
- Forstå din indre selvkritiker, og lær, hvordan du håndterer din egen indre kritiker med compassion
- Lær hvordan du motiverer dig selv med compassion fremfor selvkritik
At anvende dit compassion sind – de forskellige dele af os
- Hvordan du håndterer mange svære følelser på én gang
- Hvordan du taler fra dit compassion selv i stedet for fra angsten compassion
- Hvordan du kan bruge et spejl til at styrke effekten af compassionøvelserne
- Hvordan du holder fast i compassion efter kurset
"Det at modtage compassion og omsorg fra andre er vigtigt. Men det er mindst lige så vigtigt (hvis ikke vigtigere) at vi kan give os selv compassion. Vi er den person vi bruger mest tid sammen med i løbet af vores liv.”
"Jeg ved, hvor overvældende og ensomt det kan føles"
Hej,
Jeg hedder Thomas.
Som autoriseret psykolog har jeg dedikeret mit arbejdsliv til at støtte mennesker gennem deres udfordringer med angst, stress, lavt selvværd og andre psykiske vanskeligheder. Min erfaring stammer fra arbejde i både psykiatrien og private klinikker, hvor jeg har haft privilegiet af at guide mange på deres rejse mod større indre ro og forståelse.
I mit arbejde har jeg set, hvor stor en forskel det gør når vi lærer at forholde os til os selv og vores vanskeligheder gennem compassion. Jeg ved hvor overvældende og ensomt det kan føles at blive fanget ind i en ond cirkel af angst, skam og selvkritik. Compassion (at bemærke lidelse og forsøge at lindre lidelse) er ikke kun noget vi kan rette mod andre, men det er også en effektfuld måde at møde og håndtere vores egne indre kampe på. Denne tilgang har vist sig at være en nøgle til at skabe varige forandringer for mange af mine klienter.
Kurset er designet til at hjælpe dig med at udvikle og styrke compassion for både andre, dig selv og at kunne modtage andres omsorg. Vi vil udforske teknikker og øvelser, der har vist sig effektive i at skabe en dybere forståelse og accept af dig selv, og som kan hjælpe dig med at håndtere angst og andre svære følelser. Værktøjerne er ikke kun teoretiske; de er praktiske og har hjulpet mange i deres kamp mod angst, skam og selvkritik.
Deltagelse i dette kursus kan være dit første skridt mod at opbygge en mere fredfyldt og omsorgsfuld relation med dig selv og i dine relation til andre. Det er en rejse, hvor du vil lære at møde dine tanker og følelser med en ny form for ro og omsorg.
Hvis du også ønsker at få et andet forhold til angsten, selvkritikken og skammen, så vil jeg gerne invitere dig til at deltage i kurset.
Måske er det tid til, at du tager det første skridt mod at blive din egen bedste ven.
Jeg ser frem til at kunne hjælpe dig.
Med venlig hilsen,
Ofte stillede spørgsmål FAQ
Du har helt sikkert masser af spørgsmål, der rumsterer. Herunder finder du et udpluk at de spørgsmål, som tidligere deltagere og interesserede har stillet mig. Hvis ikke du finder svar på dit spørgsmål eller vil have uddybet nogle af svarene, så tag endelig kontakt til mig her.
Nej, det skal du ikke. Faktisk behøver du ikke at dele mere end det, du selv har lyst til. Mange vælger at dele lidt om sig selv og sine udfordringer, men det er ikke nødvendigt for at få fuldt udbytte af kurset. Vi fokuserer primært på, at du får nogle nye måder at forholde dig til dig selv og angsten og andre svære følelser på, og så taler vi om de udfordringer, der er ved at bruge compassion og de øvelser, vi laver.
Du vælger selv hvor meget du har lyst til at dele.
Det er en meget almindelig frygt, når vi arbejder med compassion. Vi frygter, at compassion vil betyde, at vi ikke får gjort de ting, vi gerne vil, måske fordi vi forbinder compassion med at være venlig og ikke sætte grænser. Men compassion handler om at bemærke lidelse og at forsøge at lindre og forebygge den. Det er et motiv med et ønske om at ville os selv det godt.
Forestil dig en kærlig og omsorgsfuld mor. Vil hun give sit barn lov til altid at blive hjemme fra skole, spise is og se fjernsyn hele dagen? Det kunne hun selvfølgelig godt. Men det ville formentlig ikke være særligt forebyggende eller hjælpsomt i længden.
Compassion er at have visdom til at se, hvad der vil være hjælpsomt – også på lang sigt. Og det vil for en mor med compassion være at forstå, hvorfor hendes barn ikke ville i skole, og finde ud af hvordan de kunne finde nogle løsninger og opmuntre barnet til at komme i skole.
Ofte kan vi være meget hårde ved os selv, når vi har angst eller oplever konsekvenserne af undgåelse eller andre måder, vi typisk håndterer angsten på.
Når vi bliver selvkritiske, føler skam og bliver fanget ind i et spind af katastrofetanker og angst, så bliver angsten forværret. Men når vi udvikler compassion for os selv, så er det som at lære at træde et par skridt tilbage, se og forstå situationen og angsten udefra og finde en hjælpsom måde at berolige os selv på og samtidig opmuntre os selv til at gøre det, vi har brug for at gøre i
situationen.
Vi lærer at håndtere angsten ved at finde en omsorgsfuld intention over for os selv. Ved at berolige os selv gennem forskellige øvelser og gennem visualisering, skriveøvelser og øvelser i hverdagen lærer vi, hvordan vi kan håndtere angsten på nye måder.
Nej, det behøver du ikke. Vi starter forløbet med at tale om, hvad compassion er og ikke er, og både dig, der er helt ny inden for compassion og dig, der har kendskab til det, vil være meget velkommen.
Jeg har tidligere haft klienter med, som havde lært om compassion og også brugt mange af øvelserne fra kurset, men som stadig fandt det hjælpsomt, fordi det er noget helt andet at lære compassion i en gruppe, der kan støtte hinanden og hvor man kan spejle sig i hinanden og se, at andre også har udfordringer. Det bliver nogle gange knap så synligt i individuel terapi. Og det at opleve og se andre, der også kæmper med noget, gør, at vi kan være mere accepterende over for os selv, end hvis det blot er mig, der fortæller dig det i terapien, eller du har en intellektuel forestilling om, at der nok er nogen derude et sted, som også kæmper med angst.
Forstå og håndter angsten med self-compassion
Mange, der opsøger mig, ønsker bare at slippe af med deres angst. De vil have den væk nu, og de bliver ofte frustrerede og kritiske over for sig selv.
Mange tænker: “Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen?”
Vi kan lave følgende tankeeksperiment: Hvilken tilgang tror du hjælper mest: En hvor du møder din angst med omsorg, forståelse og opmuntring? Eller en hvor du er hård ved dig selv og prøver at tvinge angsten væk?
Helt instinktivt ved vi godt at den første er mest hjælpsom. Men vores hjerne vil alligevel ofte få os til at vælge den anden, så vi ender med den selvkritiske tilgang – og det kan faktisk gøre angsten værre.