Stress

Effektiv stresshåndtering

Stress er noget vi alle oplever på daglig basis. Stress er er ikke nødvendigvis dårligt, men kronisk stress kan gå hen og blive problematisk for både os selv og for vores nærmeste. Den gode nyhed er, at vi kan lære at håndtere stress gennem en målrettet indsats, ved at lære at forholde os til os selv, de ting der stresser os og til stressen på en mere opmærksom og omsorgsfuld måde. Som psykolog, har jeg en stor forståelse for hvorfor vi oplever stress, og jeg er klar til at hjælpe dig med at finde et liv hvor du kan føle større balance mellem de krav du møder og de ressourcer du har til rådighed til addressere dem. Du er meget velkommen til at tage kontakt til mig eller booke en tid i min kalender, så vi sammen kan tilpasse et forløb, der passer præcis til dine behov. Du er også velkommen til at ringe til mig eller skrive mig en besked for at høre nærmere. Nedenfor kan du læse mere om hvad stress er, hvad symptomerne på stress er, årsagerne til stress, og hvordan jeg kan hjælpe dig med at overkomme det. 

Hvad er stress?

Stress opstår, når vi oplever krav eller belastninger, der overstiger vores ressourcer og evne til at håndtere kravene. Dette kan være i form af arbejdsrelaterede udfordringer, personlige kriser eller selv den daglige jonglering mellem forskellige sociale roller. Biologisk set er stress en alarmreaktion, der sætter kroppen i en tilstand af øget beredskab; hjertets hastighed stiger og åndedrættet bliver hurtigere, musklerne spændes, og hormoner som adrenalin og kortisol frigives for at forberede os på at håndtere den umiddelbare trussel. Mens kortvarig stress kan virke motiverende og hjælpe os med at håndtere situationer bedre, bliver langvarig stress en belastning, der kan underminere både vores fysiske sundhed og mentale velbefindende samt mindske vores evne til at håndtere situationerne i vores liv. Den personlige oplevelse af stress og dens virkninger varierer betydeligt mellem individer, påvirket af faktorer som personlighed, livserfaringer og social støtte. 

Hvad er symptomerne på stress? 

Hvis du over en længere periode oplever flere af nedenstående symptomer, så kan det være tegn på langvarig stress. 

Fysiologiske Symptomer

  • Hjertebanken 
  • Hovedpine 
  • Svedeture 
  • Indre uro 
  • Mavesmerter 
  • Appetitløshed 
  • Hyppige infektioner 
  • Forværring af kronisk sygdom (fx psoriasis, sukkersyge) 
  • Smerter 
  • Trykken for brystet 
  • Svimmelhed 

Psykiske Symptomer

  • Ulyst 
  • Træthed 
  • Hukommelsesbesvær 
  • Koncentrationsbesvær 
  • Rastløshed 
  • Nedsat/dårligt humør 
  • Tankemylder, bekymringer 
  • Manglende overskud 
  • Grådlabilitet

Adfærdsmæssige Symptomer

  • Søvnproblemer 
  • Mangel på engagement 
  • Aggressivitet 
  • Irritabilitet 
  • Ubeslutsomhed 
  • Øget brug af stimulanser (fx kaffe, cigaretter, alkohol) 
  • Øget sygefravær 
  • Ændrede kostvaner 
  • Nedsat handlekraft 
  • Glemsomhed 
  • Fraværende 
  • Manglende overblik 

Årsager til stress

Stress kan skyldes både indre og ydre faktorer. Nogle gange er det vores gener og det, vi har oplevet tidligere i livet, der gør os mere følsomme over for stress. Også en stærk indre selvkritik kan øge vores stressniveau. Udenfor os kan travle dage, høje krav på arbejdet, skolen eller derhjemme og alt det, vi føler, vi skal leve op til på sociale medier også gøre os stressede. Hvordan vi selv tænker om at skulle klare os godt og nå vores mål betyder også noget for, hvor stressede vi bliver. Hvis vi hele tiden er bange for ikke at gøre det godt nok eller andres kritik hvis de ikke synes det er godt nok, kan det gøre stressen værre. Det er vigtigt at finde ud af, hvordan man bedst håndterer svære situationer, for hvis man ikke gør det, kan stressen blive ved med at vokse. At tale med andre og lære nye måder at tackle stress på kan hjælpe os med at få det bedre og gøre det nemmere at klare de udfordringer, livet byder på. 

Behandling af stress med Compassion Fokuseret Terapi

Compassion Fokuseret Terapi (CFT) tilbyder en unik tilgang til behandling af stress ved at fremme evnen til medfølelse over for sig selv og andre. Dette terapeutiske fokus hjælper med at tackle de dybereliggende årsager til stress, som ofte bunder i hård selvkritik eller frygten for andres kritik og en indre kamp med egne følelser og tanker som ofte kommer oven i de ydre belastninger der er årsag til stressen. Denne hårde indre kamp gør det svært for os at sige fra og at sænke kravene til os selv, og derved kommer vi til at holde fast i at leve i en stresstilstand. Ud over en venlig og omsorgsfuld tilgang til os selv og andre, så arbejder vi i Compassion Fokuseret Terapi også med at udvikle styrke og mod til at tage de svære beslutninger der skal til for at kunne få det bedre, herunder at sætte grænser og sige nej, når det vil være hjælpsomt. 

Ved at lære at møde disse indre selvkritik og frygten for andres kritik med medfølelse og forståelse, kan vi reducere stress og fremme en følelse af indre ro og afspændthed. 

Behandlingen begynder ofte med at vi udforsker dine ydre belastninger samt indre forhold til dig selv og dine eventuelle selvkritiske tanker. Jeg hjælper dig med at bemærke den indre kritiker samt hvordan du kan imødegå den og bringe den indre kritiker til ro igen, så den ikke konstant aktiverer dit trusselssystem. Dette gør vi bl.a. gennem øvelser, der styrker din evne til ro og indre styrke og selvomsorg. Vi arbejder bl.a. med åndedrætsøvelser, visualiseringer og en indre omsorgsfulde stemme for at støtte dig i terapien til at finde en mere rolig måde at være i din hverdag på. Vi bruger øvelserne både som øvelser du kan bruge i hverdagen, men også som vi kan bruge i terapien til adressere den evt. selvkritik og frygt for andres kritik. 

Ved at integrere øvelser, der fremmer medfølelse, både over for os selv og andre, tilbyder CFT en dybdegående tilgang til stressreduktion. Dette kan være særligt effektivt for personer, der oplever stress relateret til selvkritik, skyldfølelse eller skam. Ved at opbygge et mere omsorgsfuldt forhold til os selv, kan vi finde nye måder at forholde os til stress på, som ikke kun reducerer symptomerne på kort sigt, men også bidrager til langsigtede ændringer i hvordan vi håndterer livets udfordringer.

Få hjælp i dag

Er du klar til at tage næste skridt i retningen af en roligere hverdag? Så kontakt mig, og lad os sammen hjælpe dig med at få en større forståelse for stress og få hjælp til at håndtere den.